Get the Flash Player to see this player.
Flash Image Rotator Module by Joomlashack.
Ungdomscentret Gjeddesgaard-Falster
Ungdomscentret Gjeddesgaard-Falster
Ungdomscentret Gjeddesgaard-Falster
Ungdomscentret Gjeddesgaard-Falster
Ungdomscentret Gjeddesgaard-Falster

"Vi arbejder med bæredygtige anbringelser"

 

 

 

 

 

Aktuelt

August 2013

Vi har 2 pladser ledige i opholdsdelen.

Vi arbejder lige nu med at forberede en workshop til socialrådgivernes årsmøde.

Hvis du vil læse mere om os, kan du downloade vores servicebeskrivelse her

 

Kontakt forstander
Torben Axel Bendix Jørgensen
Mobil: 24 49 60 75

 
Udskriv Email

Værdigrundlag

Pålidelighed/ærlighed
På Gjeddesgaard Falster arbejder vi med en gruppe børn, som generelt har været udsat for svigt igennem en stor del af deres liv. De har ikke erfaret, at man kan stole på andre. En stor del af vores pædagogiske arbejde når vi gennem en relation til den unge. Vi mener, at udgangspunktet for en god relation er, at man kan stole på hinanden og være ærlige. Det er derfor en forudsætning for det pædagogiske arbejde, at vi, som personale, formår at skabe et solidt fundament for de unges fremtidige evne til at kunne stole på andre. Derfor skal vores tilgang være ærlig og pålidelig.
I vores daglige arbejde undgår vi at pakke tingene ind overfor den unge – den unge får ærlige svar. Pålideligheden giver sig til udtryk, når vi er sammen med den unge, uanset hvordan den unge har det. Den unge skal opleve, at vi er der for dem også i konfliktsituationer, og når de har det dårligt.
Vores pålidelighed baserer sig samtidig på en form for åbenhed og ærlighed overfor omverdenen. Det vil sige, at andre (relevante fagpersoner og pårørende til de unge) er velkomne til at få indblik i vores liv på Gjeddesgaard-Falster.

Ligeværdighed
Vores erfaring er, at hvis man ikke har en ligeværdig relation med den unge, så mister man muligheden for at skabe pædagogisk udvikling hos den unge.
Vores udgangspunkt for relationsarbejdet med de unge er at være i øjenhøjde. Det betyder, at vi prioriterer en generel gensidig respekt mellem ung/ medarbejder, medarbejder/ung, og ung/ ung. Det betyder meget for os, at alle på UGF taler til hinanden på en ordentlig måde og ud fra perspektivet af, at alle er lige meget værd. Vi mener, at det er med til, at alle tager et aktivt ansvar for hinanden.

Familiære rammer
Nogle af de unge hos os har aldrig haft et nært og hyggeligt hjem at høre til. På Gjeddesgaard Falster stræber vi efter at skabe hjemlige rammer og et tilhørsforhold for de unge. Vi tror på, at hjemlige rammer kan skabe en form for tryghed hos den unge. For os udgør begrebet hjemlighed både psykiske og fysiske aspekter.
Vi tænker fx over, hvordan vores fysiske rammer fungerer. Vores stue skal være et samlingspunkt, hvor de unge foretrækker at være frem for at gemme sig væk på egne værelser. Vi tænder stearinlys, køber blomster og alle sørger for, at der er hyggeligt og rart at være.
Det psykiske aspekt af hjemlighed handler om, at de unge skal føle et nærvær og engagement fra de voksne. De unge skal tildeles omsorg og opmærksomhed, så de føler sig set og anerkendt. Mange af de unge hos os har tidligere i deres liv levet et liv, hvor de ikke kunne vise deres svage sider. Vi mener, at de familiære rammer kan give de unge tryghed til at udtrykke nogle sider af dem selv, som de tidligere måtte gemme væk.

Det fremadrettede arbejde med vores værdigrundlag:
Vi ønsker at evaluere de udvalgte værdier vinteren 2012 i forhold til:
- Hvorvidt vi er bevidste om vores nedskrevne værdier
- Om værdierne svarer til vores måde at arbejde på i praksis.

 
 

Information om os

Ungdomscenteret Gjeddesgaard-Falster - Kippingevej 44 - 4840 Nørre Alslev

Telefon 54171617 - Email info@gjeddesgaard-falster.dk 

 
 
Joomla - Webzoo