Om Gjeddesgaard Falster
Ungdomscentret Gjeddesgaard-Falster er en selvejende
institution for drenge og piger mellem 12 til 18 år med
sociale og følelsesmæssige vanskeligheder.
Vores opholdssted er overskueligt, nært og hyggeligt. Vi
er med andre ord et mindre hus, som gør, at de unge i
huset har nærværende voksne omkring sig,
og vi følger hinanden på tæt hold hver dag.
Institutionen ligger i Vester Kippinge by i
Guldborgssund kommune cirka 20 kilometer
fra Nykøbing Falster.
Ungdomscentret Gjeddesgaard-Falster er et fællesskab,
som består af et opholdssted og en skole.
Huset er omgivet af marker og natur ved den hyggelige
landsby Vester Kippinge.
Personalet hos os består af en forstander, en stedfortræder, pædagoger i opholdsdelen og lærere i skoledelen. Vi samarbejder om fire selvstændige tilbud: et opholdssted, en intern skole, akutanbringelser og pædagogiske observationsforløb.
Vores institution ligger på en naturgrund på næsten to tønder land. Vi har en lade, hvor der er plads til at rode, larme og udfolde individuelle interesser.
Læs eventuelt mere i vores servicebeskrivelse her: servicebeskrivelse_2011_ugf_i_pdf.pdf
Opholdsdelen på Gjeddesgaard-Falster har i august ansøgt om at blive akkrediteret af Landsforeningen for Opholdssteder, botilbud og Skolebehandlingstilbud (LOS). I en akkrediteringsproces dokumenterer vi, at vores institution lever op til gældende standarder for at arbejde med børn og unge udviklet inden for Akkreditering Danmark (www.los.dk). Afgørelse om akkreditering forventes i december 2012.